154 hollandske fans er blevet anholdt efter antisemitiske sange
Myndighederne omkring hollandsk fodbold lovede i sidste måned at slå hårdere ned på aggressive fodboldfans i landet. Det skete, efter at en Ajax-spiller kom til skade, efter han blev ramt af en lighter. Den blev kastet af en Feyenoor-fan. (Arkivfoto). Foto: Ramon Van Flymen/Ritzau Scanpix
Politiet slog til på en metrostation tæt på Ajax Amsterdams hjemmebane forud for en kamp lørdag.
Hollandske fodboldfans er blevet anholdt efter at have sunget antisemitiske sange. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Mere end 150 fans blev anholdt lørdag på vej til en kamp i Amsterdam.
Hændelsen skete på en metrostation i den hollandske hovedstad tæt på Johan Cruijff Arena omkring klokken 19.30, oplyser politiet i en udtalelse. Her spiller klubben Ajax Amsterdam.
- Politiet har anholdt 154 fodboldfans denne aften for at synge antisemitiske sange i metroen, lyder det fra politiet.
- Tilhængerne blev bedt om at stoppe med at synge flere gange, lyder det fra politiet, der herefter greb til handling.
Politiet har ikke sat navn på fodboldfansenes klub, men Ajax Amsterdam, der lige nu ligger nummer tre i den bedste hollandske liga, stod overfor en kamp mod AZ Alkmaar.
Ifølge det lokale medie AT5 er de anholdte fra netop den klub.
Kampen mellem de to klubber endte 0-0.
Ajax' modstandere refererer ofte til klubben som "jøderne". Det er en reference til Amsterdams store jødiske population, der under Anden Verdenskrig blev deporteret til nazistiske koncentrationslejre. Det kaldenavn er dog blevet brugt antisemitisk og krænkende ved flere lejligheder.
I Ajax' bestyrelse sidder ligeledes flere jødiske bestyrelsesmedlemmer.
Myndighederne omkring hollandsk fodbold lovede i sidste måned at slå hårdere ned på aggressive fodboldfans i landet. Det skete, efter at en Ajax-spiller kom til skade, efter han blev ramt af en lighter. Den blev kastet af en Feyenoor-fan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned