17-årig debutant sikrer Barcelona sen sejr over baskere
Marc Guiu blev med sin anden boldberøring for Barcelonas førstehold matchvinder mod Athletic Club. Foto: Albert Gea/Reuters
Kun 17-årige Marc Guiu blev matchvinder, da Barcelona på et sent mål slog Athletic Club 1-0.
Marc Guiu er navnet på det seneste Barcelona-talent, der har budt ind på en fremtidig stjernestatus.
Det gjorde han søndag aften, hvor han kom ind fra bænken og blev matchvinder i Barcelonas hårdt tilkæmpede 1-0-sejr over Athletic Club fra Bilbao.
Den 17-årige angriber var netop kommet på banen, da han efter 79 minutter sendte publikum på det olympiske stadion i Barcelona i ekstase.
João Félix smed bolden dybt, og på kanten af offside tog teenageren et træk, inden han sendte bolden forbi den fremstormende Unai Simon.
Med sejren er Barcelona treer i en fortættet top i La Liga. Real Madrid og Girona har begge 25 point for ti kampe, mens Barcelona har 24 point, inden det lørdag gælder sæsonens første El Clasico.
Andreas Christensen spillede søndag den første time for Barcelona, der er ramt af skader til blandt andre Robert Lewandowski, Frenkie de Jong og Jules Kounde.
Og danskeren blev sat på arbejde i første halvleg, hvor baskerne anført af brødrene Nico og Inaki Williams flere gange truede hjemmeholdets defensiv med farlige forsøg.
I anden halvleg tog Barcelona mere over, men Unai Simon var en stærk mand for gæsterne, og der skulle altså slutteligt en 17-årig debutant til at afgøre det klassiske La Liga-brag.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker