17-årig DM-debutant vandt sølv på hjemmebane

- Jeg deltager primært for at udfordre mig selv og hele tiden få bedre tider på distancen. Jeg fik ikke den bedste tid i dag, så på den baggrund jeg er godt tilfreds med at vinde DM-sølv.

Fortæller 17-årige Josef Petersen, Guldborgsund Triathlonklub, der deltog ved DM for første gang. Det er nemlig kun godt et år siden, han meldte sig under fanerne hos triatleterne.

Andenpladsen kom i hus blandt en håndfuld deltagere i klassen drenge 16-17 år, hvor deltagerne svømmer 750 meter, cykler 20 km og løber 5 km.
Tidligere har Josef Petersen været elitesvømmer for Svømmeklubben Syd. Men det var egentlig kun et forstadie til at dyrke den fortrukne idrætsgren, nemlig triatlon.
- Jeg har fået blod på tanden efter mere, siger DM-sølvvinderen, men jeg ved, at hvis jeg skal blive bedre, kræver det noget mere struktureret træning, så det satser jeg på at få sat skinner fremover.




Josef Petersen, Guldborgsund Triathlonklub, vandt sølv i sin klasse, første gang han deltog ved DM.

Offentliggjort Sidst opdateret