17-årig sender Ajax til tops efter vildt comeback
Ajax havde søndag eftermiddag muligheden for at tage førstepladsen fra Vitesse i kraft af en bedre målscore. Det lykkedes med en sejr på 2-1 på udebane mod Roda, men det holdt meget hårdt.
Efter Vitesses pointtab lørdag havde Ajax nemlig muligheden for at spille sig á point med Vitesse. Det krævede en sejr, og den blev en realitet, da 0-1 blev vendt til 2-1 i kampens sidste minutter
Christian Poulsen, Lasse Schöne og Viktor Fischer var med i startopstillingen og var en del af en jævnbyrdig første halvleg. Men det var Roda, der kom først på måltavlen efter et hjørnespark efter 34 minutter, hvor Henk Dijkhuizen scorede.
Senere i halvlegen fik Ajax bolden i nettet, men scoringen blev korrekt annulleret for offside.
Først i kampens sidste del kom Ajax officielt på tavlen. I det 80. minut blev Christian Poulsen skiftet ud og erstattet med den bare 17-årige Jairo Riedewald, og det viste sig at være et fremragende træk af Frank de Boer.
Først udlignede Jairo Riedewald til 1-1 to minutter før tid, og han satte yderligere trumf på med sit sejrsmål i overtiden.
Dermed kan Ajax holde nytår på førstepladsen i Æresdivisionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde