17-årig sikrer Milan Super Cup-trofæ i straffedrama
Gianluigi Donnarumma reddede Juventus' sidste forsøg, så Milan kunne vinde trofæ i straffesparkskonkurrence.
Gianluigi Donnarumma er formentlig en spiller, man vil komme til at høre meget til i de næste mange år.
I en alder af blot 17 år har han allerede fået debut på Italiens A-landshold, og fredag aften spillede han så en hovedrolle, da Milan vandt den italienske Super Cup, som er den årlige kamp mellem den forsvarende Serie A- og Coppa Italia-vinder.
Milan vandt finalen over Juventus efter straffesparkssejr på samlet 5-4. Målmand Gianluigi Donnarumma blev den store helt, da han reddede Juventus' femte forsøg ved Paulo Dybala.
Derefter kunne Mario Pasalic sende det afgørende spark i nettet for Milan.
Også Mario Mandzukic misbrugte for Juventus, efter målmand Gianluigi Buffon ellers havde givet Juventus en drømmestart ved at snuppe Gianluca Lapadulas forsøg.
Men det blev altså Milan, der til sidst kunne juble. Juventus kom bedst fra start og bragte sig på 1-0 efter 18 minutter. Miralem Pjanic serverede et hjørnespark, som forsvarsspilleren Giorgio Chiellini flugtede i nettet.
Siden kom Milan bedre med i kampen, og det udmøntede sig i udligning efter 38 minutter.
Giacomo Bonaventura kastede sig igennem luften, og med hovedet pandede han fornemt bolden ind bag målmand Gianluigi Buffon på Susos forarbejde.
Efter pausen var et nyt kompetent hovedstød ved at bringe Milan foran. Men Alessio Romagnoli måtte se sit forsøg prelle af på overliggeren.
Syv minutter før tid måtte Gianluigi Buffon hive en mesterlig redning frem for at forhindre Carlos Bacca i at score med hovedet.
Også Juventus havde sine forsøg i anden halvleg, men der blev ikke scoret, og så måtte holdene ud i forlænget spilletid.
Her var Juventus klart bedst, og særligt i de sidste 15 minutter pressede Torino-klubben hårdt for at score sejrsmålet.
Men trods flere store chancer forblev stillingen 1-1, og så måtte holdene ty til straffesparkskonkurrence.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie