17-årig snowboard-sensation tager USA's første guld
Red Gerard sikrede USA det første guld i Pyeongchang, da snowboarderen slog alle favoritterne i slopestyle.
Den amerikanske teenager Red Gerard overraskede alt og alle, da han søndag vandt USA's første guld i Sydkorea.
På forhånd var der ingen forventninger til den 17-årige amerikaner i snowboarddisciplinen slopestyle, hvor deltagerne konkurrerer i teknisk præcision, vovemod og kreativitet.
Der var heller intet, der tydede på, at Gerard skulle ende som olympisk mester efter de to første løb.
Men i sit tredje og sidste løb i finalen kvitterede dommerne med søndagens højeste score.
- Det føles helt utroligt. Jeg er så lykkelig for, at det lykkedes at sætte et løb sammen til sidst, siger Red Gerard til AFP.
Den unge amerikaner sluttede foran de to canadiere Max Parrot og Mark McMorris.
McMorris er måske godt tilfreds med bronzen, efter at han sidste år kom galt afsted i et styrt, der kostede ham 17 knoglebrud, en kollapset lunge og en skadet milt.
Søndagens slopestyle-konkurrence endte til gengæld som en stor skuffelse for de tre norske deltagere. Nordmændene havde som minimum regnet med en medalje i disciplinen.
De største forventninger lå på 18-årige Marcus Kleveland, som endte på sjettepladsen.
- Jeg er helt vildt skuffet. Det var ikke sådan, at jeg havde ønsket, at det skulle gå, siger Kleveland til NTB.
Bedste nordmand blev Ståle Sandbech på fjerdepladsen. Faktisk havde Norge fire deltagere med i den 12-mand-store finale, men Mons Røisland måtte melde fra på grund af en skade.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned