18-årig amerikaner vinder kvindernes slalom klart
Mikaela Shiffrin fra USA vandt en overlegen sejr i kvindernes slalom ved vinter-OL i Sotji. Hun førte efter første gennemløb og forsvarede føringen i det andet gennemløb. Hun vandt med mere end et halvt sekund.
Trods sine blot 18 år stillede Mikaela Shiffrin op som favorit i Rusland. Hun kunne i forvejen kalde sig forsvarende verdensmester i denne disciplin.
Fredag viste hun ingen tegn på nerver, da hun i suveræn stil afviste alle konkurrenter.
Både sølv og bronze tilfaldt Østrig. Andenpladsen gik til Marlies Schild, der var 0,53 sekund efter, mens Kathrin Zettel sluttede som nummer tre.
I kraft af sin alder på 18 år og 345 dage blev Mikaela Shiffrin den yngste vinder nogen sinde af kvindernes slalom ved et OL.
Den rekord sad italienske Paoletta Magoni-Sforza tidligere. Hun var 19 år og 156 dage, da hun vandt i 1984, skriver DPA.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde