18-årig sikrer FC Nordsjælland smal EL-sejr
Andreas Skov Olsen (nr. 21) fejrer sin scoring med holdkammeraterne fra FC Nordsjælland, der torsdag aften ude slog nordirske Cliftonville i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League. Foto: inpho/Jonathan Porter/Ritzau Scanpix
inpho/Jonathan Porter/Ritzau Scanpix
18-årige Andreas Skov Olsen scorede i FC Nordsjællands 1-0-sejr ude over Cliftonville FC i EL-kvalifikationen.
FC Nordsjælland tog første skridt mod gruppespillet i Europa League med en sejr i Nordirland torsdag aften.
Her vandt det danske mandskab 1-0 over Cliftonville FC.
18-årige Andreas Skov Olsen stod for den afgørende scoring i opgøret efter 19 minutter efter et oplæg fra Godsway Donyoh.
Kampen var i første kvalifikationsrunde, og der venter stadig FCN mange kampe, før drømmen om en plads i gruppespillet kan gå i opfyldelse.
Yderligere to kvalifikationsrunder samt en playoffrunde skal klubben igennem, før en plads i gruppespillet kan være sikret.
FCN tager imod Cliftonville i returkampen, der spilles 19. juli i Farum.
Norske Sarpsborg 08 vandt på udebane 4-0 over islandske Vestmannaeyjar.
Her scorede danske Patrick Mortensen til 2-0 efter 66 minutter.
Den tidligere Liverpool-stjerne Steven Gerrard blev i maj præsenteret som ny manager i skotske Rangers FC.
Torsdag aften stod Gerrard så i spidsen for det skotske mandskab i Liverpool-legendens første kamp om point for klubben.
Rangers FC vandt 2-0 hjemme på Ibrox over FK Shkupi fra Makedonien.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet