18-årig spansk tenniskomet vinder talenternes sæsonfinale
Carlos Alcaraz vandt lørdag sæsonfinalen for de bedste spillere under 21 år. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Den topseedede spanier Carlos Alcaraz vandt Next Gen ATP Finals med en finalesejr over Sebastian Korda.
Den spanske tennisspiller Carlos Alcaraz vandt lørdag talenternes sæsonfinale, Next Gen ATP Finals.
Det skete, da den 18-årige spanier i Milano slog amerikanske Sebastian Korda med 4-3, 4-2, 4-2 i finalen.
- Det føles helt utroligt. At vinde en turnering som denne betyder meget for mig.
- Jeg er overrasket over, at jeg kunne spille på det niveau på en indendørs bane, siger Carlos Alcaraz.
Verdensranglistens nummer 32 befinder sig som de fleste af sine spanske landsmænd inden for tennis bedst på grus. Ved sæsonfinalen i Milano blev der spillet på et hardcourt-underlag.
Sejren over den tre år ældre Korda, der er søn af legenden Petr Korda, blev sikret på en time og 22 minutter.
På vej mod triumfen vandt Alcaraz en gruppekamp mod danske Holger Rune.
Next Gen ATP Finals er tennissportens sæsonfinale for de bedste spillere under 21 år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned