18 danskere udtaget til badminton-VM på hjemmebane
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
Når Danmark i slutningen af august lægger halgulv til verdensmesterskaberne i badminton, er det med en række gode bud på en medalje.
I hvert fald er der blandt de 18 spillere, der torsdag blev udtaget til den danske VM-trup, flere spillere, der er seedet blandt de bedste i verden. Bortset fra damesingle er der danskere i top-fire på verdensranglisterne i alle discipliner.
Mathias Boe og Carsten Mogensen er nummer to i herredouble og kan dermed se frem til at få en finaleseedning.
Jan Ø. Jørgensen ligger nummer tre i damesingle, hvilket er lige så højt som Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i damedouble.
Christinna Pedersen er den eneste spiller, der dobbeltjobber under mesterskaberne, i det hun både stiller op i damedouble og mixeddouble, hvor hun sammen med Joachim Fischer lige nu er nummer fire i verden.
Den endelige seedning ved VM-turneringen afhænger dog af, hvordan verdensranglisten ser ud 7. august.
Ved det seneste VM i kinesiske Guangzhou vandt Mathias Boe og Carsten Mogensen sølv i mændenes double, mens Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt bronze hos kvinderne.
Verdensmesterskaberne afvikles fra 25. til 31. august i Ballerup Super Arena.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie