19-årig Thor-bryder vandt guld i Sverige

Seks Thor-brydere var lørdag til start for det danske landshold ved det stærkt besatte Grand Prix-stævne i Falkenberg, 50 kilometer syd for Göteborg.

Anders Ekstrøm vandt guld i 60 kiloklassen. I finalen besejrede den 19-årige Thor-bryder sin landholdskollega Tobias Fonnesbek fra BK Thrott Åbyhøj.

Der var sølv til en anden Thor-bryder, nemlig Rune Nilsson. Den 24-årige Thor-bryder tabte finalen i 84 kiloklassen til Lennie Persson fra Sparta Malmø.

Martin Lorentzen, der går på Sportscollege Lolland-Falster, vandt bronze i 55 kg, mens de andre danskere endte uplaceret.

Foto: Lillebror Anders Ekstrøm (blå trikot) gik til tops ved Grand Prix-stævnet i Falkenberg, mens storebror Frederik Ekstrøm udgik med en skade. Klik på billedet for at se det fulde format.

Anders Ekstrøm strøg lørdag til tops ved et svensk Grand Prix-stævne.

Offentliggjort Sidst opdateret