19.-seedet slovak kan blive Wozniackis næste modstander
Hvis Caroline Wozniacki slår Kiki Bertens fredag, så skal hun op imod slovakisk modstand. Foto: Scanpix/Andy Brownbill
Scanpix/Andy Brownbill
Magdalena Rybarikova vandt fredag morgen i tredje runde i Australian Open over ukrainske Kateryna Bondarenko.
Magdalena Rybarikova vandt fredag morgen dansk tid sin kamp i tredje runde af Australian Open over ukrainske Kateryna Bondarenko 7-5, 3-6, 6-1.
Dermed skal danske Caroline Wozniacki op mod den 19.-seedede slovak, hvis hun vinder sin kamp over hollandske Kiki Bertens senere fredag.
Caroline Wozniacki, der er andenseedet ved grand slam-turneringen i Melbourne, har mødt 29-årige Rybarikova fire gange tidligere.
Det er blevet til tre sejre og et enkelt nederlag, der dog daterer helt tilbage til 2009.
Seneste møde mellem de to var i 2014, hvor Magdalena Rybarikova måtte trække sig med en skade i tredje sæt i første runde af US Open.
Rybarikova har på sin vej til fjerde runde vundet over Taylor Townsend fra USA, Kirsten Flipkens fra Belgien og altså senest Kateryna Bondarenko fra Ukraine.
Den 29-årige slovak var i problemer mod sin ukrainske modstander i fredagens kamp, der måtte ud i tre sæt.
Det skyldtes ikke mindst eftermiddagsheden på Melbourne Park.
- Det var en underlig kamp. Især i første sæt, hvor min modstander spillede godt, og jeg ikke spillede særlig godt. Jeg kunne ikke finde rytmen, og jeg kæmpede lidt med varmen, siger Magdalena Rybarikova efter kampen.
I løbet af kampen blev skyggerne længere i Melbourne, og temperaturen faldt, hvilket Rybarikova nød godt af.
- I tredje sæt var jeg en anden spiller. Jeg spillede godt, også fordi skyggen lagde sig over banen, og det var ikke så galt med varmen, tilføjer slovakken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde