2. division går i gang igen i weekenden
FC Helsingør kan fortsætte jagten på en oprykning fra weekenden. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fodbolden ruller igen i 2. division fra weekenden, efter at forsamlingsforbuddet er hævet til 50 personer.
Fra den kommende weekend vil der igen blive spillet kampe på tredjehøjeste niveau i dansk fodbold, når 2. division genoptages.
Efter at forsamlingsforbuddet mandag er hævet til 50 personer, kan 2. division nemlig gå i gang igen, og det vil ske allerede fra weekenden.
Det bekræfter Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, over for bold.dk.
På grund af coronapausen bliver det dog en kort afslutning på 2. division. Der resterede egentlig 16 spillerunder, men der skal kun afvikles seks spillerunder. Derfor slutter sæsonen igen den første weekend i juli.
Det er godt for FC Helsingør, der fører i jagten på en oprykningsbillet til 1. division. Helsingør har seks point ned til en anden tidligere superligaklub, Aarhus Fremad, før de sidste seks kampe.
I løbet af coronapausen er klubberne i 2. division også blevet enige om en ny struktur, som skal træde i kraft fra 2021/22-sæsonen. Som følge af strukturændringerne rykker kun to hold ud af 2. division i denne sæson mod oprindeligt fem hold.
Superligaen og 1. division blev sparket i gang igen efter coronapausen henholdsvis 28. og 29. maj.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker