2. divisionshold sender Esbjerg ud af pokalturneringen
Esbjerg er færdig i pokalturneringen. (arkivfoto) Foto: Polfoto/Tidsvilde Stine
Polfoto/Tidsvilde Stine
Esbjerg er færdig i pokalturneringen efter nederlag til B93 fra den tredjebedste række.
Esbjergs fodboldmandskab røg torsdag aften overraskende ud af pokalturneringen, DBU Pokalen.
På Østerbro Stadion i København tabte klubben fra Alka Superligaen 0-1 til B93, der scorede sejrsmålet kort før tid.
Målet blev lavet af Emmanuel Ogude, der rundede Esbjerg-målmand Jonas Jensen og scorede.
B93 er dermed videre til fjerde runde, mens Esbjerg fik den tvivlsomme fornøjelse at blive det første hold fra Superligaen, der bliver slået ud af pokalturneringen i denne sæson.
B93 skabte dermed yderligere trængsler for et i forvejen presset Esbjerg-hold, der er sidst i Superligaen.
Esbjerg har kun syv point efter 12 kampe, og vestjyderne har kun hentet en enkelt sejr i ligaen.
B93 ligger nummer tre i 2. divisions gruppe 1.
Klubben har vundet ni danske mesterskaber, men det seneste blev vundet helt tilbage i 1946.
B93 var senest med i Superligaen i 1998/1999-sæsonen, hvor klubben sluttede sidst med 12 point for 33 kampe.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde