Det er muligvis lykkedes for politiet at pågribe den mand, der råbte racistiske slagord efter en spiller i fredagens FA Cup-opgør mellem Oldham og Liverpool.
I hvert fald har politiet lørdag arresteret en 20-årig Liverpool-tilhænger, som er mistænkt for at være ham, der undervejs i kampen generede Oldhams Tom Adeyemi.
Det er man godt tilfreds med i Liverpool FC, som har forsøgt at hjælpe politiet så godt, som det har været muligt.
- Vi har givet politiet de beviser, som vi har haft til rådighed. Det drejer sig blandt andet om video fra overvågningskameraer, udsagn fra kontrollører og fuld adgang til videomaterialet fra selve kampen, hedder det i en pressemeddelelse.
Liverpool opfordrer også alle, der har set eller hørt noget, t il at kontakte politiet og på den måde hjælpe til med at opklare sagen.
Klubben blev forleden sat i forbindelse med racisme i en anden sag, hvor angriberen Luis Suárez blev idømt en større bøde og otte spilledages karantæne for at have brugt racistiske udtryk over for Manchester United-spilleren Patrice Evra.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned