2000 danskere viser interesse for billetter til Wembley
Kun danskere, som bor i England eller Skotland, kan købe billetter til onsdagens EM-semifinale.
Mindre end et døgn efter Danmarks kvartfinalesejr over Tjekkiet melder Dansk Boldspil-Union (DBU) om stor interesse for billetter til onsdagens semifinale mod England på Wembley.
Omkring 2000 danskere med britisk adresse har indtil videre registreret sig via billet.dbu.dk
Det oplyser forbundets kommercielle direktør, Ronnie Hansen, søndag klokken 17.
- Det betyder, at interessen er stor - og at man stadig kan få billet ved at registrere sig, skriver han i en besked.
Der er afsat 5000 billetter til danske fans.
De britiske indrejseregler under coronapandemien betyder, at det kun er danskere, der bor i England eller Skotland, der kan købe billetter.
Man skal først verificere sig som dansker ved at blive medlem af fanklubben. Herefter får man tilsendt link til køb via Uefas hjemmeside, og hver person kan købe op til fire billetter.
De første links vil blive sendt ud sent søndag eftermiddag.
Der er forskel på prisniveauet, og når de billigste billetter er solgt, vil nogle fans måske springe fra, påpeger Ronnie Hansen. Derfor kan man stadig nå at få billet, hvis man ikke har registreret sig endnu.
Wembley har været hjemmebane for England i fire af holdets fem kampe ved EM. Det bliver det ikoniske stadion også i semifinalen og finalen, hvis England når så langt.
Der lukkes 65.000 tilskuere ind på Wembley til de afgørende kampe i turneringen.
Danmarks kamp mod England spilles på onsdag klokken 21.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned