2013 er et skæbneår for danske Formel 1-aspiranter
De to danske Formel 1-håb Kevin Magnussen og Marco Sørensen vil gøre det så godt i 2013-sæsonen, så døren til Formel 1 i 2014 åbnes.
20-årige Kevin Magnussen, der er tilknyttet McLaren, lægger ikke skjul på, hvor vigtig den kommende sæson bliver for hans karriere:
- Hvis jeg ikke kommer i Formel 1 i 2014, så bliver det svært for mig at komme i Formel 1.
- Det ville selvfølgelig ikke være umuligt senere, men jeg tror bare, at jeg er klar i 2014 rent teknisk og erfaringsmæssigt. Hvis ikke det bliver i 2014, bliver mine chancer meget mindre, siger sønnen til den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen.
22-årige Marco Sørensen tænker i de samme baner.
- Rykker jeg ikke videre til Formel 1, bare som tredjekører, så ryger det bagud, hvis man kan sige det. Så må jeg kigge på noget andet. Le Mans-serien, tyske standardvogne eller måske USA kan være overvejelser, lyder det fra Marco Sørensen.
Begge kørere deltog i 2012 i Renault 3,5-serien, som er en af de største rugekasser til Formel 1.
De to kørere er enige om, at 2013 bliver sidste år i serien. Derefter er det Formel 1 eller noget andet.
Tyske Sebastian Vettel, Formel 1-verdensmester de seneste tre år, er et af de mest prominente navne til at have deltaget i Renault 3,5-klassen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet