Hjemmeholdet håber, at de 21.000 tilskuere vil lægge et pres på både dommere og modstandere, der kan give danskerne en afgørende fordel.
Målmand Kasper Hvidt har i sin lange karriere oplevet, hvordan hjemmebanefordelen kan udgøre forskellen mellem to lige hold.
- Nu skal vi selvfølgelig være sportslige og alt det der, siger han.
- Men jeg håber, publikum vil larme helt vildt, når vi har bolden og pifte ad Barcelona og dommerne.
Det danske landshold oplevede i januar i Serbien, hvordan både det serbiske og makedonske publikum formåede at bære deres hold længere, end mange havde ventet.
- Man ser ved hver eneste slutrunde, hvor meget tilskueropbakningen løfter hjemmeholdet, siger Mikkel Hansen.
- Nu har begge hold mange erfarne spillere, der har prøvet det her før, men engang imellem får tilskuerne påvirket dommerne til at lade nogle tvivlsomme kendelser gå hjemmeholdets vej, mener han.
En anden landsholdsspiller, Henrik Toft Hansen, var ikke med, da AG København senest spillede i Parken. Det var i sidste sæsons DM-finale mod Bjerringbro-Silkeborg, men han oplevede også det serbiske publikum på tætteste hold med EM-holdet.
- Jeg håber, publikum sætter stort tryk på derinde. Det kan løfte holdet 10 procent, siger Henrik Toft Hansen.
- Men jeg tror trods alt, der er forskel på 20.000 serbere og 20.000 danskere. De stod jo nærmest i bar overkrop alle sammen, og det sker næppe i Parken, selv om man kan have lov at håbe, griner stregspilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde