22-årig italiensk cykelkvinde omkommer på vej til løb
Lørdag døde den blot 22-årige Chiara Pierobon på vej til et cykelløb i Tyskland med sit hold.
Søndag køres kvindecykelløbet Sparkassen Giro omkring Bochum i Tyskland, men lørdag blev løbet ramt af en tragedie.
Den blot 22-årige rytter Chiara Pierobon var på vej til løbet med sit hold, Team Top Girls Fassa Bortolo, da hun pludselig fik det dårligt og blev hastet til et hospital.
Her kæmpede lægerne for at redde Pierobon, men uden held, og kort efter ankomsten til hospitalet afgik hun ved døden. Det skriver Top Girls Fassa Bortolo på holdets hjemmeside.
Årsagen til dødsfaldet er endnu ukendt, men lægerne tror muligvis, det er lungeproblemer, som kostede den 22-årige italiener livet.
Sparkassen Giro er syvende afdeling af Den Internationale Cykelunions (UCI) World Cup for kvinder, og trods Pierobons dødsfald er det stadig planen, at løbet gennemføres.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker