2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt
Der bliver fyldt godt op på tilskuerpladserne, når NFH onsdag aften møder Team Esbjerg i kvindeligaens slutspil i håndbold. Arkivfoto: Ingrid Riis
.
Billetsalget til NFH's slutspilskamp mod Team Esbjerg onsdag aften fortsætter med at slå rekord. På langsiden er der blot én billet tilbage.
Når NFH's håndboldligakvinder fredag aften klokken 18.30 skal forsøge at blive det første danske hold i denne sæson til at besejre storklubben Team Esbjerg, bliver det med rekordstor opbakning på lægterne i Spar Nord Boxen i Nykøbing.
Torsdag aften klokken 20 - mindre end 24 timer før kampstart - er der solgt rundt regnet 2.400 billetter ud af den samlede kapacitet på 3.000, oplyser NFH's direktør Kenneth Sahlholdt.
- Der er cirka 150 siddepladser tilbage. Flest i sektion E, som er bag det ene mål. Derudover er der nogle pladser i hjørnerne, og så er der én billet tilbage på langsiderne. Derudover har vi solgt cirka 50 ståpladser, fortæller Kenneth Sahlholdt.
Dermed har billetsalget for længst passeret den hidtidige rekord for klubben, som var på cirka 2.100 tilskuere - i øvrigt også mod Team Esbjerg - tidligere på sæsonen.
- Det er p....hamrende godt. Vi er fantastisk glade for den opbakning, vi har fået. Vi er gået fra et tilskuergennemsnit på cirka 1.200 i den gamle hal til cirka 1.850 i den nye hal. Det er megafedt, at vi allerede nu næsten kan fylde Boxen, siger NFH-direktøren, som i øvrigt opfordrer alle tilskuere til at iføre sig en gul trøje til kampen for at vise deres støtte til NFH.
NFH kan med en sejr spille sig snublende nær en plads i DM-semifinalerne.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde