27-årig kineser bliver klubpræsident i Inter
Steven Zhang er blot 27 år, men kineseren er allerede udnævnt som klubpræsident i den italienske traditionsklub Inter. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
27-årige Steven Zhang, der er søn af Inters kinesiske ejer, er udnævnt til at stå i spidsen for Inter.
27 år er ingen hindring, hvis man gerne vil være klubpræsident i en af Europas helt store fodboldklubber.
Sådan ligger landet for kinesiske Steven Zhang, der fredag blev udnævnt som klubpræsident i italienske Inter.
Steven Zhang afløser indonesiske Erick Thohir, og han er klar til opgaven i den italienske traditionsklub.
- Jeg er meget stolt over at lede denne klub ind i en ny æra. Jeg føler et stort ansvar for at tilfredsstille passionen hos klubbens millioner af fans i hele verden.
- Jeg er mere end klar til at påtage mig udfordringen som præsident i klubbens 110. år, citeres Zhang for på Inters hjemmeside.
27-årige Steven Zhang er søn af Zhang Jindong, der er i spidsen for Suning Commerce Group, der er et stort kinesisk forretningsimperium med en omsætning på 30 milliarder euro (cirka 223 milliarder kroner) årligt.
Suning købte 68,55 procent af aktierne i Inter i 2016 af Thohir, som selv beholdt 30 procents ejerskab af den italienske klub.
Ifølge AFP har Steven Zhang stort set ledet Inter, siden Suning Group tog over i 2016.
Inter kvalificerede sig til Champions League i denne sæson efter mange år uden deltagelse i turneringen.
Inter ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Serie A med 19 point efter Juventus og Napoli.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde