28-årig fan mister livet efter brasiliansk fodboldvold
Botafogo (i sort) mødte søndag Flamengo i Rio de Janeiro, men uroligheder før kampen endte tragisk. Arkivfoto. Foto: AP/Esteban Felix
AP/Esteban Felix
En 28-årig brasilianer er død efter at være kommet til skade under fanoptøjer i Brasilien.
En 28-årig brasiliansk fodboldfan har mistet livet efter at have været involveret i optøjer forud for en ligakamp i Rio de Janeiro, skriver Reuters, som citerer brasilianske medier.
Den dræbte skulle være identificeret som Diego Silva dos Santos. Han blev angiveligt dræbt tæt på Engenhão Stadium i Rio, som dannede rammen om atletikkonkurrencerne ved OL i sommer.
Optøjerne brød ud forud for kampen mellem Botafogo og Flamengo, og politiet måtte skyde med gummikugler og anvende tåregas for at få stoppet urolighederne.
Fra hospitalet oplyses det, at otte mænd blev bragt på hospitalet efter urolighederne.
- Af disse døde én, fire blev udskrevet, og tre bliver stadig behandlet. Den ene er i kritisk tilstand, lyder det.
Kampen blev afviklet trods dødsfaldet, og det endte med en sejr på 2-1 til Flamengo.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde