28 millioner seere så Lance Armstrong tilstå doping
28 millioner mennesker så med, da den vanærede tidligere cykelrytter Lance Armstrong tilstod at have dopet sig til sine sine syv Tour de France-sejre i sidste uge.
Det var over for talkshow-ikonet Oprah Winfrey, at amerikaneren i interviewet - der blev vist i to dele - indrømmede at have brugt doping, da han regerede på de franske landeveje fra 1999 til 2005.
Oprah Winfreys tv-station, OWN, meddeler, at 28 millioner seere i hele verden så med. 12,2 millioner på amerikansk fjernsyn, 15 millioner tv-seere i andre lande samt 800.000 på nettet kiggede med, da 41-årige Armstrong gik til bekendelse.
På baggrund af en rapport fra sidste år lavet af det amerikanske antidopingagentur (Usada) var Lance Armstrong allerede inden interviewet blevet frataget alle sine Tour de France-sejre.
Interviewet varede i to og en halv time.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker