3000 tilskuere lukkes ind til kamp mellem Brøndby og FCK
225 tilskuere var på plads til søndagens superligakamp mellem Brøndby og AGF. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Myndighederne har givet tilladelse til, at 3000 tilskuere kan lukkes ind til kampen mellem Brøndby og FCK.
Brøndby har nu officielt fået grønt lys til at lukke flere tilskuere ind på stadion.
På sin hjemmeside skriver superligaklubben, at myndighederne har givet tilladelse til, at op til 3000 personer må lukkes ind på Brøndby Stadion til søndagens kamp mod FC København.
Som reglerne foreskriver, får udeholdet ingen tilhængere på stadion.
Kampen er en af tre, som er blevet valgt til et forsøg med at lukke flere fans ind til superligakampe efter coronakrisen.
Foruden kampen mellem de to ærkerivaler er opgørene Horsens-Randers og Lyngby-OB valgt til forsøget.
Superligaklubberne fik i sidste uge lov til at samle 500 personer til kampe. Tallet dækker både over spillere, tilskuere, klubpersonale og øvrige personer på stadion.
Klubberne har imidlertid et håb om, at der kan lukkes markant flere fans ind til kampene. Ifølge Divisionsforeningens protokol skal der være særlige coronaretningslinjer for fansene, som blandt andet skal holde afstand og møde op ved indgangene på forskellige tidspunkter.
Tilskuerne skal som udgangspunkt sidde ned under kampene, og sådan vil det også være til søndagens brag mellem Brøndby og FCK.
Brøndby fordeler de 3000 siddepladser mellem sæsonkortholdere og partnere, skriver klubben.
En evalueringsgruppe bestående af personer fra politiet, sundhedsmyndighederne og Divisionsforeningen skal vurdere, om forsøgene giver anledning til at spille flere kampe med over 500 personer på stadion sommeren over.
Evalueringerne kommer til at foregå i uge 26 og 27. Er forsøget vellykket, kan det bane vejen for, at flere tilskuere til superligakampe vil være en del af den næste åbningsfase fra 8. juli. I så fald vil runde 32-36 kunne spilles med flere end 500 personer på stadion.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde