32-årig sikrer Danmark første EM-guld i pool
Bahram Lotfy vandt torsdag EM-guld i 8-ball i pool ved mesterskabet i Holland. Foto: DDBU/Free
DDBU/Free
Det blev torsdag til en historisk guldmedalje for danske Bahram Lotfy i 8-ball i pool ved EM i Holland.
Bahram Lotfy kunne juble torsdag aften.
Her leverede den 32-årige danske poolspiller således det største resultat i pool for Danmark nogensinde.
Det skriver Den Danske Billard Union i en pressemeddelelse.
Bahram Lotfy brillerede ved at vinde EM-guld ved mesterskaberne i hollandske Veldhoven.
Guldmedaljen blev sikret i 8-ball, da Bahram Lotfy besejrede Konrad Juszczyszyn i finalen.
Her vandt danskeren 8-2, efter at han tidligere på vejen mod finalepladsen havde besejret tre tidligere europamestre.
Bahram Lotfy vandt således over både Dimitri Jungo, Mario He og Alex Lely, der alle tidligere har vundet guld i disciplinen.
I alt 100 spillere deltog i EM i 8-ball, og det krævede syv sejre at vinde guldmedaljen for danskeren.
Lørdag er Bahram Lotfy igen i vælten, når han stiller op i 9-ball ved mesterskabet.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker