32-årige Tevez tager til Kina på lukrativ toårig aftale
Carlos Tévez lokkes nu væk fra Boca Juniors af pengestærke Shanghai Shenhua. Foto: AP/Natacha Pisarenko
AP/Natacha Pisarenko
Ifølge argentinske medier kan angriberen se frem til at gange sin nuværende løn med 20 i Shanghai Shenhua.
Den argentinske fodboldspiller Carlos Tévez, der har en fortid i klubber som Juventus, Manchester United og Manchester City, har skrevet under på en toårig kontrakt med den kinesiske klub Shanghai Shenhua.
Det oplyser klubben torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tilegnelsen af den 32-årige angriber, der kommer fra et ophold i Boca Juniors, vil "forstærke holdets angrebslinje", skriver klubben på de sociale medier.
Klubben oplyser ikke, hvor stor overgangssummen for Tevez er, men argentinske medier har tidligere oplyst, at Tevez kommer til at tjene 84 millioner dollar i løbet af kontraktperioden.
Det svarer til knap 600 millioner kroner og er ifølge argentinske medier en 20-dobling af Tevez' nuværende løn i Boca Juniors.
Tevez slutter sig til holdet, der lige nu befinder sig i Japan, efter at han har bestået det obligatoriske lægetjek.
Holdet er under ledelse af den tidligere topspiller fra Uruguay Gustavo Poyet.
Skiftet gør Carlos Tévez til det seneste internationale topnavn - hvoraf mange kommer fra Sydamerika - der med lukrative kontrakter lokkes til kinesisk fodbold.
Shanghai Shenhuas lokalrivaler Shanghai SIPG, der trænes af den tidligere Tottenham-manager Andre Villas-Boas, sikrede sig i sidste uge Chelseas brasilianske midtbanespiller Oscar.
Den 25-årige brasilianer kan under sit ophold i den kinesiske storby se frem til at tjene i omegnen af 520 millioner kroner.
Før handlen med Oscar havde klubber fra den bedste kinesiske liga brugt knap tre milliarder kroner på spillere i år.
Kinas præsident, Xi Jinping, har tidligere løftet sløret for sine planer om at forvandle Kina til en ny magtfaktor i international fodbold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde