35-årig norsk OL-helt snupper en alpin sæson mere
Aksel Lund Svindal blev nummer tre i den samlede World Cup i den forgangne sæson, hvor han triumferede med OL-guld i styrtløb i Sydkorea. Foto: Scanpix/Jonathan Nackstrand
Scanpix/Jonathan Nackstrand
Aksel Lund Svindal er trods sine 35 år klar til en sæson mere i den alpine World Cup, skriver norsk avis.
De norske skifans får mulighed for at juble videre over nationens veteran Aksel Lund Svindal.
Den 35-årige alpine skiløber fortsætter således karrieren, og han er en del af det norske World Cup-hold i 2018/19-sæsonen.
Det oplyser Claus Ryste, der er sportschef for holdet, ifølge NTB. Det har ellers været usikkert, om Svindal ville stoppe karrieren på grund af vedvarende knæproblemer.
- Aksel er en fantastisk fyr og en vældig god skiløber. Han har bidraget på det norske hold i mange år, og det er strålende, at han fortsætter, siger Claus Ryste til det norske medie Nettavisen.
Aksel Lund Svindal vandt i den forgangne sæson tre World Cup-løb, da han sejrede to gange i styrtløb og en gang i super-G.
Sæsonens helt store højdepunkt kom ved vinter-OL i Pyeongchang i februar.
Her blev Svindal Norges første olympiske mester nogensinde i styrtløb, som typisk regnes for at være kongedisciplinen.
Veteranen sejrede foran sin landsmand, ven og træningsmakker Kjetil Jansrud, der med sølvmedalje sørgede for dobbelt norsk triumf.
Aksel Lund Svindal har i karrieren vundet 35 World Cup-løb i alt.
Han har siden 2006 hentet 11 World Cup-titler i alpint skiløb.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde