35-årig skal betale Zlatan 2100 kroner for surströmmings-hærværk
Zlatan Ibrahimovic besøgte i april Hammarby for at træne sammen med klubben, som han har købt sig ind i. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
En mand er dømt for at hælde ildelugtende sild ud ved Zlatan Ibrahimovics lejlighed og skrive "Judas".
En 35-årig mand er blevet dømt for hærværk mod den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovics lejlighed i november.
Det skriver svenske SVT.
Han er dømt for den 28. november at hælde surströmming ud foran Ibrahimovics lejlighed i Stockholm.
Han skrev desuden "Judas" med spraymaling på porten.
Surströmming er en klassisk svensk madvare, der består af konserveret, fermenteret sild og har en meget kraftig lugt.
Den 35-årige mand har fået en betinget dom og skal betale 30 dagsbøder på 70 svenske kroner. Han skal desuden betale 3013 svenske kroner - 2140 danske - til Ibrahimovic og 800 svenske kroner til en fond for ofre for kriminalitet.
Zlatan Ibrahimovic kom i modvind i november sidste år, da han meddelte, at han havde købt sig ind i fodboldklubben Hammarby.
Årsagen er, at Ibrahimovic i sine første år spillede for Malmö FF, der er en af Hammarbys rivaler i den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan.
I Malmø blev en statue af Ibrahimovic også vandaliseret, i kølvandet på at svenskeren havde købt sig ind i Hammarby.
39-årige Ibrahimovic spiller for tiden for AC Milan i den italienske Serie A.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker