38-årige Buffon tager to år mere hos Den Gamle Dame
Den levende målmandslegende Gianluigi Buffon vil være 40 år, når hans nye kontrakt med Juventus udløber.
Fodboldmålmænd holder som regel lidt længere end markspillere, men det er alligevel de færreste målmænd, som i en alder af 38 år kan matche Gianluigi Buffons præstationer i Juventus-målet.
Og Buffon er slet ikke færdig endnu.
Onsdag meddeler Juventus på sin hjemmeside, at Buffon har sat sin underskrift på en ny kontrakt, som binder ham til klubben frem til sommeren 2018. Til den tid vil Buffon være 40 år.
Samtidig har også den 35-årige forsvarsspiller Andrea Barzagli forlænget sin aftale frem til 2018. Både han og Buffon var en del af det italienske landshold, som i 2006 blev verdensmester.
Buffon har været ufravigeligt førstevalg i målet hos Juventus, siden han i 2001 kom til fra Parma, og han er også stadig førstevalg på det italienske landshold.
Den levende målmandslegende har også i denne sæson vist storspil for Juventus. Holdet har allerede sikret sig mesterskabet trods en forfærdelig start på sæsonen, og man nåede kvartfinalen i Champions League, hvor Bayern München blev stopklods.
I sidste uge forlængede Juventus' cheftræner, Massimiliano Allegri, også sin kontrakt med to år.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker