Det fortæller den 38-årige Manchester United-spiller til klubbens hjemmeside.
- Vi vil snart sætte os ned og se, hvad vi ønsker at gøre. Men i øjeblikket har jeg det godt og ønsker at fortsætte, siger Ryan Giggs, som fylder 39 år i november.
Waliseren har vundet 12 engelske mesterskaber, siden han ligadebuterede for Manchester United for 21 år siden.
Herudover er det blandt meget andet blevet til to Champions League-triumfer og fire sejre i FA Cuppen.
Ryan Giggs kommer næppe til at vente længe med at få tilbudt en kontraktforlængelse.
United-manager Alex Ferguson er meget ivrig efter at beholde sin veteran i truppen.
- Det er selvfølgelig helt op til Ryan selv, men jeg ser ingen grund til, hvorfor han ikke skulle kunne fortsætte, siger Alex Ferguson.
Det var Alex Ferguson, der hentede Ryan Giggs til Manchester United helt tilbage i 1987, da Giggs ellers kunne have gjort karriere hos Uniteds lokalrival, Manchester City.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde