39-årige Cristiano Ronaldo slår saudiarabisk målrekord
Cristiano Ronaldo lavede 44 mål i 44 kampe for Al-Nassr i denne sæson. Foto: Stringer/Reuters
Med to mål i sidste spillerunde nåede Cristiano Ronaldo op på 35 ligamål i denne sæson.
Målkongen Cristiano Ronaldo afsluttede mandag sæsonen for sit saudiarabiske klubhold Al-Nassr med to mål i en 4-2-sejr over Al-Ittihad.
Den 39-årige portugiser nåede dermed op på 35 ligamål i 31 kampe i denne sæson, og det er målrekord i den saudiarabiske liga.
Den gamle rekord tilhørte marokkanske Abderrazak Hamdallah, der scorede 34 gange i 26 kampe tilbage i 2018/19-sæsonen.
Ronaldos målform er godt nyt for Portugal, der forventes at udtage veteranen til hans sjette EM-slutrunde. Det vil i så fald være en forbedring af hans egen rekord for antal deltagelser.
Han sidder også på rekorden for flest antal kampe (25) og flest mål (14) ved EM-slutrunderne gennem tiderne.
Mandagens sejr betød dog ikke det store for Al-Nassr, som var sikker på at slutte på andenpladsen efter det suveræne mesterhold Al-Hilal.
Selv uden skadede Neymar har ubesejrede Al-Hilal anført af stjerner som Kalidou Koulibaly, Ruben Neves, Sergej Milinkovic-Savic og Aleksandar Mitrovic været flyvende og hentet 31 sejre i 34 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde