41-årig veteran forsøger håndboldcomeback i KIF Kolding
Olafur Stefansson skal forstærke KIF Kolding København, hvis hans form er god nok.
Den tidligere verdensstjerne Olafur Stefansson kan være på vej mod et overraskende comeback i dansk håndbold.
Den 41-årige islænding skal træne med i KIF Kolding København med henblik på at træde ind på holdet allerede i Champions League-1/8-finalerne mod Zagreb senere på måneden.
- Hvis Olafur viser sig at være fit, og han kan bidrage på banen, så er det klart, at det er en gylden mulighed for os, at få ham tilknyttet, nu hvor Kim Andersson desværre stadig ikke kan spille fuldt ud, siger KIF-direktør Jens Boesen i en pressemeddelelse.
Olafur Stefansson, der har spillet over 300 landskampe for Island, har en fortid i tyske og spanske storklubber og var i 2011-12 en del af AG København, der opnåede en tredjeplads i Champions League.
Lige nu står han uden klub og er derfor ikke spærret af transferregler.
- Vi har handlet meget hurtigt, da først muligheden bød sig. Takket være gode samarbejdspartnere, er det lykkedes at finansiere det, hvis det viser sig at blive en realitet.
- Vi håber naturligvis meget på, at Olafur Stefansson kan begå sig, for så vil det være en væsentlig forstærkning, siger Jens Boesen.
De to Champions League-kampe mod Zagreb spilles henholdsvis 14.- og 22. marts.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned