42-årige Venus Williams gør singlecomeback efter et års pause
Venus Williams var tidligere i sommer med i mixeddouble ved Wimbledon, og i august får hun comeback i damesingle efter cirka et års pause. (Arkivfoto). Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Efter at have deltaget i mixeddouble ved Wimbledon er tennisveteranen klar til at spille single igen i Canada.
Det er ved at være et år siden, at Venus Williams senest deltog i en tennisturnering i damesingle.
Men i august gør den 42-årige amerikaner comeback i singleregi, når hun er med ved WTA 1000-turneringen National Bank Open i Toronto, hvor hun har fået et wildcard.
Det skriver kvindernes tennisorganisation, WTA, på sin hjemmeside.
Venus Williams har dog ikke holdt sig helt væk fra tennisbanerne det seneste år.
Tidligere i sommer deltog hun i mixeddouble ved grand slam-turneringen Wimbledon i London.
Her nåede hun anden runde sammen med briten Jamie Murray.
Venus Williams har syv gange vundet en grand slam-titel i damesingle, men den seneste ligger helt tilbage til 2008.
Venus Williams var dog i finalen ved Australian Open så sent som i 2017. Her tabte hun til sin nu 40-årige lillesøster Serena Williams, som også skal være med ved turneringen i Toronto.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker