49erFX: Danske sejlere sværmer om EM-titlen
To danske 49erFX-både er i top-tre inden weekendens afgørende sejladser ved EM i Portugal.
Flere danske sejlere kæmper med om titlen ved det igangværende EM for 49er og 49erFX i Portugal.
Det er især i kvindernes 49erFX, at danskerne gør sig gældende.
Inden weekendens afgørende sejladser og Medal Race indtager hele to danske besætninger en plads i top-tre.
Det drejer sig om Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, der på andenpladsen blot er tre point fra den førende italienske båd.
På tredjepladsen bejler søstrene Maiken Foght Schütt og Anne-Julie Foght Schütt også til EM-titlen. De to søstre har seks point op til førstepladsen.
Danmark er også repræsenteret ved de forsvarende europamestre Marie Baad og Marie Thusgaard i 49erFX, men en tyvstart i en af fredagens sejladser har skubbet duoen ned på en samlet ottendeplads.
I herrerens 49er er Jonas Warrer og Anders Thomsen nede på en samlet 10.-plads før weekendens afgørende sejladser.
Både 49er og 49erFX er på næste års OL-program i Rio de Janeiro.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde