De to landes lange og blodige forhistorie spiller en gigantisk rolle forud for dagens kamp, der uden tvivl topper kategorien "Højrisikokampe på Balkan".
5000 politibetjente er kaldt på arbejde, en del af dem alene med det formål, at de skal eskortere eventuelle kroatiske fans fra grænsen og frem til arenaen i Beograd.
Det kroatiske håndboldforbund er en af mange aktører, der har tændt advarselslamperne, og faktisk er det ganske få kroater, der har købt billet til kampen.
En stor del af dem, der rent faktisk har bestilt en tur til Beograd, må blive hjemme i Kroatien, fordi rejseselskaber aflyser planlagte ture af sikkerhedshensyn.
- Vi kan ikke garantere fuld sikkerhed for vores rejsende, så vi har besluttet at aflyse arrangementet, siger Dominik Marjanovic fra rejseselskabet Bantours.
I dagene op til kampen er 37 mennesker blevet anholdt for uroligheder, men nogle kroatiske fans blæser på sikkerhedshensynet og melder deres ankomst til Serbien trods udsigten til ballade.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har 300 af de mest inkarnerede kroatiske håndboldfans fra klubberne Dinamo Zagreb og Hajduk Split besluttet at tage til Beograd i biler og busser.
Serbisk politi har informeret alle kendte hårdkogte håndboldfans fra de to nationer om, at ikke engang den mindst form for provokation vil blive tolereret.
Kampen mellem Serbien og Kroatien fløjtes i gang klokken 20.15.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde