600 Formel 1-løb: Williams fejrer flot milepæl
Ved denne weekends britiske Formel 1-grand prix på Silverstone-banen fejrer Williams en flot bedrift.
Det britiske hold fejrer sit grand prix nummer 600, selvom milepælen faktisk først bliver en realitet 7. juli ved det tyske grand prix.
Men fejringen kommer altså en uge for tidligt, fordi den passer bedre på hjemmebanen i Silverstone.
- For et uafhængigt hold som Williams er det at nå 600 løb i det ypperste af det, som motorsporten kan byde på, en enestående bedrift, siger holdejer Frank Williams ifølge AFP.
- 78 hold er kommet og gået eller har skiftet ejerskab, siden vi kom på banen, og vores langtidsholdbarhed er et flot bevis på, hvor meget tusindvis af mennesker har ofret for, at vi stadig er her.
- Det virker kun rigtigt at fejre denne milepæl på hjemmebanen foran vores loyale fans, siger Frank Williams.
Det var netop ved det britiske grand prix, at holdet i 1979 vandt sit første grand prix-løb, og holdets sejr nummer 100 blev ligeledes sikret på hjemmebanen i 1997.
Williams-holdet blev grundlagt i 1977 af Frank Williams og Patrick Head.
Det er hidtil blevet til 297 podieplaceringer, 114 sejre og 16 VM-titler. Syv af dem er individuelle verdensmesterskaber, mens ni er konstruktørtitler.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde