60.000 briter genoplever OL-atletik
Britiske sportsfans viser igen fredag aften, at de elsker at se atletik. 60.000 tilskuere er i London på plads på det olympiske stadion for at gense Usain Bolt, som for et år siden vandt OL-guld på tre distancer i den britiske hovedstad.
Jamaicaneren løber 100 meter senere fredag aften og 4 x 100-meter-stafet lørdag, men tilskuerne fik ham også at se tidligere fredag aften, da han fik en æresrunde i en firehjulet raket til tilskuernes øredøvende jubel.
Diamond League-stævnet, som kaldes "Londons jubilæumslege", blev udsolgt på 30 minutter, men der er også 20.000 færre tilskuerpladser end ved OL sidste år. Det skyldes to storskærme, som er sat op i enderne.
Fredag hyggede fansene sig igen ved at være i den olympiske by, som ellers er under kraftig ombygning, fordi flere arenaer gennemgår ændringer eller bliver flyttet.
Fra sæsonen 2016/2017 gør Premier League-holdet West Ham det olympiske stadion til sin hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde