Dansk Boldspil-Union og landsholdsspillerne havde forhandlet en bonusaftale på plads, inden de drog til Sydafrika.
Det betyder, at spillerne som et plaster på såret efter den tidlige exit ved VM kan glæde sig over en indbetaling på 635.000 kroner, næste gang de tjekker deres netbank.
Det er mere, end de danske spillere fik ved VM i 2002, hvor det danske hold vandt sin indledende gruppe, inden holdet tabte til England i ottendedelsfinalen. Beløbet udbetales til alle spillerne i den 23 mand store trup - også til de spillere, der ikke har været på banen i et eneste minut ved VM.
Det serbiske fodboldforbund havde tilsyneladende ikke forhandlet en klar aftale på plads inden VM. I hvert fald har forbundet besluttet at trække landstræner Radomir Antic i løn, fordi Serbien ikke gik videre fra gruppespillet, hvor Tyskland og Ghana sluttede forrest.
- VM var en finansiel fiasko for os. Sportslig oplevede vi godt nok en historisk sejr over Tyskland, men herefter var det også en fiasko, og nu må vi se sandheden i øjnene, siger præsidenten for det serbiske fodboldforbund Tomislav Karadzic.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde