700 drager til landsstævne
Foto: Polfoto
Polfoto
Yngre men færre lokale gymnaster til Landsstævne når DGI Storstrømmen stiller med knap 700 deltagere i Esbjerg.
DGI Storstrømmen stiller med knap 400 gymnaster ved sommerens store folkelige idrætssammenkomst, når Esbjerg er vært for Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers Landsstævne fra 4. til 7. juli.
Det er en tilbagegang i andelen af gymnaster på omkring en tredjedel i forhold til det forrige Landsstævne i Holbæk i 2009.
Samlet set stiller DGI Storstrømmen i alle idrætsgrene dog med omtrent det samme antal deltagere som for fire år siden, idet 684 p.t. er tilmeldt Landsstævnet i Vestjylland.
Faldet i antallet af gymnaster skal primært ses på baggrund af den længere geografiske afstand til Esbjerg, lyder vurderingen hos DGI Storstrømmens idrætskonsulent for gymnastik, Anja Pedersen.
- Det er de ældre årgange, der i højere grad har fravalgt Landsstævnet, mens tilstrømningen er steget i aldersgruppen 15-25 år, fortæller Anja Pedersen.
DGI Storstrømmen stiller med otte repræsentationshold ved Landsstævnet fordelt på opvisnings-, motions- og specialhold, der har øvet flittigt gennem flere uger og fortsætter træningen frem til umiddelbart før afrejsen til Esbjerg.
Derudover stiller DGI Storstrømmen også med flere foreningshold - herunder næsten 100 gymnaster fra Maribo og Søllested Gymnastik Forening ledet af Erik Hemmingsen og Elin Bonde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned