72-årig græsk fodboldfan mister livet under kamp
Kampen mellem Apollon Pontou Thessaloniki og PAE Chania var sæsonens første. Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
En mand faldt fire meter ned, da han under en kamp i den næstbedste græske liga kom op at toppes med en anden.
En 72-årig græsk fodboldfan mistede søndag livet efter at være kommet op at toppes med en 73-årig under en kamp den næstbedste række i byen Kalamaria i det nordlige Grækenland.
Ifølge Athens News Agency var de to mænd kommet op at skændes over kampen, som stod mellem Apollon Pontou Thessaloniki og PAE Chania.
Skænderiet udviklede sig, og den 72-årig mand faldt fire til fem meter ned og slog sit hoved. Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.
- Et liv er gået tabt på stadion. Sådan nogle ulykker må ikke finde sted, sagde PAE Chanias træner, Alekos Bosniadis, efter kampen, som hans hold vandt 4-0 efter 0-0 ved pausen.
De fire mål blev scoret inden for 17 minutter. Det var den første kamp for holdene i den nye sæson.
Politiet efterforsker sagen og har anholdt den 73-årige mand.
/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet