78-årige Blatter bekræfter: Klar til ny præsidentperiode
78-årige Blatter bekræfter: Klar til ny præsidentperiode Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Fifa-præsident Sepp Blatter stiller op til en femte periode som verdens mest magtfulde fodboldpolitiker.
En fødselsattest, der efterhånden er 78 år gammel, er ingen hindring for Fifas præsident, Sepp Blatter.
Schweizeren bekræfter fredag, at han som ventet stiller op til en femte periode i spidsen for verdensfodboldforbundet, når Fifa skal vælge præsident i maj næste år.
- Jeg har meddelt eksekutivkomiteen, at jeg har accepteret ønsket fra forskellige forbund om, at jeg stiller op til valget, siger Sepp Blatter på en pressekonference ifølge nyhedsbureauet AFP.
Blatter har en lang Fifa-karriere bag sig og var generalsekretær, indtil han i 1998 afløste Joao Havelange på præsidentposten.
Men schweizeren har fået en del kritik gennem årene, og senest er Fifa blevet beskyldt for korruption i forbindelse med valget af Rusland og Qatar som værter for VM i henholdsvis 2018 og 2022.
Da Blatter vandt det seneste præsidentvalg i 2011, forsikrede han, at det ville blive hans sidste præsidentperiode, men han har i de seneste måneder gjort klart, at han har ombestemt sig.
Indtil videre er den eneste modkandidat den tidligere vicegeneralsekretær Jerome Champagne fra Frankrig.
Sepp Blatter vurderes på forhånd som stort set sikker på genvalg, efter at Uefa-præsident Michel Platini tidligere på året meddelte, at han ikke ville stille op.
DBU's formand Jesper Møller oplyste i den forbindelse, at det danske fodboldforbund ikke agter at støtte Blatter ved valget.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker