86 danskere blev anholdt efter FCK-kamp i Eindhoven
FC Københavns fans skabte en hektisk atmosfære på PSV Eindhovens hjemmebane torsdag aften. Der opstod ballade efter kampen, som resulterede i mange anholdelser. Foto: Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Mere end 110 personer blev torsdag anholdt efter FC Københavns kamp i Eindhoven - heriblandt 86 danskere.
Flere end 110 personer - heraf 86 danskere - blev torsdag aften anholdt i forbindelse med FC Københavns kamp ude mod PSV Eindhoven. Det skriver Ekstra Bladet.
Anholdelserne skete i kølvandet på FCK's 4-4-kamp mod PSV, da der opstod ballade.
- I alt blev mere end 110 personer anholdt i forbindelse med kampen, skriver en talsmand for det lokale politi, Dion Luijten, i en mail til Ekstra Bladet og tilføjer:
- Hovedparten af disse bestod af en gruppe på 86 danske fans, der var meget opsatte på en konfrontation med PSV-fans og/eller politiet efter kampen - og opførte sig aggressivt.
Det lokale hollandske politi har natten til fredag på Twitter også skrevet om balladen med fodboldfansene.
- I aften var politiet flere gange i aktion efter fodboldkampen i Eindhoven mellem PSV og FC København for at forhindre konfrontationer mellem grupperinger af fodboldfans. Blandt andet blev hestene taget i brug.
- Til sidst blev adskillige fodboldfans, der tilsyneladende ledte efter en konfrontation, anholdt. De blev taget med på politistationen. Efter det faldt freden igen over området omkring stadion og i byen, skriver politiet.
De 86 danskere blev vurderet til at skabe uro og blev taget med på stationen. De er alle blevet løsladt i løbet af natten samt fredag morgen.
- De vil blive idømt bøder, lyder det fra talsmanden.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub