*Flemming Povlsen til det tyske nyhedsbureau dpa:
- Min første tanke var, at vi ville tabe alle kampene.
- Du skal være dansker for at tro på, at vi går videre fra den pulje. Min hjerne fortæller mig, det er umuligt, men mit hjerte siger, "husk tilbage til for 20 år siden".
*Brian Laudrup til det tyske fodboldforbunds hjemmeside:
- Nej, en sensation som den i 1992, vi lavede ved at slå Tyskland i EM-finalen, er ikke mulig ved dette EM. Alt er godt nok muligt i fodbold, men jeg vil godt udelukke, at vi kan gentage den triumf. For 20 år siden klappede alt for os.
*John "Faxe" Jensen til B.T.:
- Jeg ser faktisk tegningen til noget stort. Selvfølgelig er alle de andre favoritter mod et lille land som os, og muligheden er spinkel, for det kræver i ekstrem grad, at alle 11 - og de tre indskiftere - rammer 100 procent.
- Det var det, vi gjorde i 1992. Dengang var vi sgu ligeglade med, hvem vi mødte. Det samme skal de her drenge være. For der er ikke en Messi eller en Ronaldo på det danske landshold.
- Vi er et hold, og derfor er det så vigtigt, at der kommer en vindervilje og en fandenivoldskhed ind i truppen, så man overbeviser sig selv om, at det kan lade sig gøre.
*Peter Schmeichel til gg-magazine:
- Det er dødens gruppe. Tyskland vil helt sikkert gå videre, og så ville jeg jo gerne sige Danmark, men det bliver mellem Portugal og Holland. Og her er Holland et bedre turneringshold.
Mogens Krogh til Ritzau:
- Nej, jeg tror ikke på en ny sensation. Det er ikke fordi, holdet anno 2012 kvalitetsmæssigt er dårligere end holdet i 92, men fordi vejen simpelthen er betydeligt længere.
- Ved EM i 92 var der otte deltagende hold, her er der betydeligt flere hold, der deltager, så det er en længere vej.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned