AaB har i flere år døjet med en skidt økonomi, og det går nu ud over klubbens spillere i forhandlingerne om nye kontrakter.
Selv klubbens anfører Kjetil Wæhler må gå ned i løn for at få forlænget sin kontrakt i den nordjyske superligaklub.
- Jeg er allerede gået ned i løn, så det er ikke noget nyt for mig.
- Økonomien i dansk fodbold har ikke set godt ud i de senere år, og det er ikke nyt for os at gå ned i løn, siger Wæhler til DR Nordjylland.
Den 35-årige nordmand vil gerne slutte sin karriere i AaB. Han forlængede sin kontrakt med AaB i sommer, så den varede hele denne sæson, og han ser nu frem til en forlængelse på endnu et år.
Også venstrebacken Jakob Ahlmann har genforhandlet sin aftale, da han også har kontraktudløb til sommer.
- Vi skal bare have skrevet under, så er det på plads, siger 20-årige Jakob Ahlmann, der venter en afklaring i næste uge.
De nye kontrakter mangler reelt kun et ja fra AaB's bestyrelse, der i disse tider vender og drejer enhver krone. Men den sportslige ledelse har sagt god for de ny aftaler - og det samme har spillerne.
Sportsdirektør Lynge Jakobsen ønsker ikke kommentere forhandlingerne, men han er sikker på, at parterne skriver under.
- For til syvende og sidst betyder det også noget for spillerne, hvor de spiller, siger sportsdirektøren til DR Nordjylland.
Dermed er der kun et enkelt hængeparti omkring AaB's spillertrup, da den svenske midtbanespiller Louay Chanko søger spilletid i en ny klub.
Men ifølge Lynge Jakobsen har der endnu ikke været interesse for at overtage Chankos kontrakt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned