AaB-anfører ser offensivt lyspunkt i Kasper Kusk
Kasper Kusk spillede sin første kamp for AaB efter skiftet fra FC København, da nordjyderne tabte 2-3 i Silkeborg. Foto: Scanpix/Norde Ernst Van
Scanpix/Norde Ernst Van
Rasmus Würtz var tilfreds med offensiven i AaB, selv om nordjyderne tabte 2-3 til Silkeborg i Superligaen.
AaB hentede i januar-transfervinduet Kasper Kusk hjem fra FC København.
Lørdag eftermiddag spillede Kusk sin første kamp for nordjyderne siden skiftet, da det på udebane blev til et 2-3-nederlag til Silkeborg i Alka Superligaen.
Med resultatet er AaB fortsat lige uden for top-6 på syvendepladsen, mens Silkeborg rykker op som nummer ni.
På trods af nederlaget har AaB-anfører Rasmus Würtz overskud til at se lyst på den offensive del af gæsternes spil.
Han mener, at holdet spillede med god tålmodighed, og Rasmus Würtz mener, at Kasper Kusk gjorde det godt.
- Man kan allerede se, at han har fundet ind i sin rolle. Jeg synes, at han gjorde det fremragende. Han var hele tiden spilbar og tog et stort ansvar, siger Rasmus Würtz.
Specielt Kusks øje for medspillerne imponerede Rasmus Würtz.
- De gange, hvor han fik bolden i fødderne, så han alt spillet foran sig og fik slået nogle rigtig gode bolde. Han er generelt god til at sætte sine medspillere op, siger anføreren.
Selv var hovedpersonen mere afdæmpet i sin evaluering af kampen.
- Det var udmærket. Jeg kan godt vise endnu mere. Jeg gik lidt død i slutningen i anden halvleg, men jeg er sikker på, at det nok skal blive bedre, siger Kasper Kusk.
Mest af alt var Kasper Kusk glad for at være tilbage i AaB. Modsat tiden i FCK føler han, at der er bedre plads til at tage ansvar.
- Jeg har det fint med det offensive ansvar. Jeg har savnet at spille fodbold hver eneste weekend. Det glæder mig at have bolden mere, og det er derfor, jeg er kommet tilbage til AaB, siger Kasper Kusk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned