AaB-angriber blev vraget efter bytur
Wessam Abou Ali (th.) har stadig sine første superligaminutter til gode i denne sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, var Wessam Abou Ali ude sent lørdag aften forud for søndagskampen.
AaB tog søndag eftermiddag imod Sønderjyske i Superligaen, men det var uden angriberen Wessam Abou Ali i truppen.
Det skyldtes ifølge AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, at angriberen op til søndagens kamp var ude sent lørdag aften.
- Vi havde fået indikationer på, at Wessam var ude i Aalborg sent i går aftes, og han har ikke levet op til værdier, som vi forventer, siger Gaarde ifølge B.T. til Eurosport.
Historien melder ikke noget om, hvad AaB-spilleren har foretaget sig i byen op til kampen. Men det er heller ikke det vigtigste, understreger Gaarde.
- Det er blevet meget skarpt trukket op inden sæsonen, at det gør man ikke dagen inden kamp, uanset om man drikker sodavand eller ej, siger Gaarde.
Cheftræner Jacob Friis er skuffet over Wessam Abou Ali. Det har han gjort klart over for angriberen.
- Jeg fik besked om det og tog en monolog over for Wessam, da jeg fik det bekræftet. Man skal ikke bringe AaB i miskredit.
- For ham selv, for hans holdkammerater og for alle dem, der støtter AaB i tykt og tyndt, skal man tænke over, at man er AaB-spiller. Det kræver, at man er professionel 24-7, og hvis man ikke kan finde ud af det, så har det konsekvenser, siger cheftræneren efter kampen.
20-årige Wessam Abou Ali fik heller ikke spilletid, da AaB i første runde af superligasæsonen tabte 0-2 ude mod oprykkerne fra Lyngby.
AaB havde derfor brug for point i søndagens kamp mod Sønderjyske, der indledte sæsonen med en sejr.
Nordjyderne var da også foran, men et kanonhug af Sønderjyskes Mads Albæk sørgede for slutresultatet 1-1.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker