Administrerende direktør Poul Sørensen siger, at AaB Ishockey kan reddes.
- Jeg kan godt høre, at der er slået låg på og sat søm i kisten, men faktum er, at vi har sat AaB Ishockey til salg. Helt eller delvist. Det betyder, at vi har brug for, at der kommer ny kapital ind i det projekt, og hvis der ikke gør det, så lukker vi det helt ned.
- For mig er opgaven nu at få det bedst mulige ud af situationen, som den nu er. Vi arbejder på at få ishockey ført videre i Aalborg. Om det er i regi af helt nye ejere eller delvist AaB, ved jeg ikke endnu, siger han.
Spørgsmål: Så ishockeyen i AaB kan måske godt fortsætte under navnet AaB Ishockey?
- Jeg afviser ingenting. For os handler det nu om at få en lønsom drift, og hvis det er muligt at få med os som en part, så er vi med. Med en lønsom drift mener jeg, at det ikke skal koste os penge at drive projektet.
- Vi starter ikke den næste sæson op, hvis ikke vi har fundet en løsning, siger Poul Sørensen, der fratræder sin stilling senest til sommer.
Han er fortrøstningsfuld med henblik på, at ishockeyen fortsætter i Aalborg på en eller anden måde.
- Jeg tror på, at ishockeyen fortsætter i Aalborg. Jeg har allerede fået den første henvendelse, og der har hele tiden været nogen, som er kommet med henvendelser for at høre, om ishockeyen kunne drives anderledes.
- Når vi melder meget konkret ud, så er det også for at fremprovokere en handling. Når vi melder sådan noget ud, virker det meget bombastisk og kategorisk, men for mig er der forhåbninger om, at ishockey i Aalborg kan drives fornuftigt fremadrettet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned