AaB-chef har snart ny træner på plads
Inge André Olsen kan snart offentliggøre navnet på den træner, der skal stå i spidsen for AaB efter nytår. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB-sportschef Inge André Olsen regner med snart at have en permanent løsning på plads som cheftræner.
Søndag stod fungerende cheftræner Peter Feher på sidelinjen, da AaB mødte Lyngby.
Alt imens vikaren styrer holdet på grønsværen, arbejder sportschef Inge André Olsen på at finde en afløser for Jacob Friis, der i oktober fratrådte som cheftræner.
Ifølge den norske AaB-chef er løsningen snart på plads.
- Vi regner med, at beslutningen træffes i løbet af de næste uger. Så der er en permanent løsning på plads, når vi starter igen den 4. januar.
- Vi er kommet langt. Nu er det helt naturligt for os, at det er på plads, når vi tager hul på foråret, siger Inge André Olsen.
Dermed regner nordmanden også med, at en kommende cheftræner når at være inde over transfervinduet.
- En cheftræner skal altid være inde over beslutningerne. Ellers er det jo hele klubben, der kigger på løsningerne.
- Men en cheftræner skal også have muligheden for at have gode argumenter for ikke at hente en spiller, som vi måske har set over tid, siger Inge André Olsen.
Et muligt emne i transfervinduet er på toppen af holdet, hvor AaB har haft problemer med at omsætte chancer til mål.
- Det vil altid være aktuelt at se på forstærkninger og interessante spillere.
- Men Tom (van Weert, angriber, red.) kommer også til chancer, selvom han ikke har lavet mange mål. For en angriber kan et enkelt mål også betyde, at der kommer hul på bylden, siger sportschefen.
AaB fik søndag tre point, da nordjyderne mødte Lyngby i Superligaen. Iver Fossum stod for sejrsmålet til 3-2.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker