AaB-chef: Mange klubber vil have Kasper Kusk
Kasper Kusk fejrede sin 22-års fødselsdag med manér mandag aften, da han scorede hattrick i AaB?s 4-1-sejr over Randers FC. Den unge nordjyde har gennemgået en rivende udvikling, og han kan meget vel blive næste store salg fra Superligaen.
AaB's sportschef, Allan Gaarde, mener da også, at Kasper Kusks evner rækker til en af de store europæiske ligaer.
- Det venstreben, det blik for spillet og det drive, han har, er i hvert fald godt nok til en af de store ligaer. Spørgsmålet er, om han har fysikken og modenheden. Han har i hvert fald nogle evner, der rækker ud over Danmarks grænser.
- Der er rigtigt mange klubber, der er interesserede i Kasper. Han er vel det mest interessante salgsobjekt i Superligaen lige i øjeblikket, siger Allan Gaarde.
Hovedpersonen selv understreger dog, at han har det godt i Aalborg, og at han ikke er på vej videre lige foreløbigt.
- Bare fordi det er gået godt i nogle kampe nu, så er det jo ikke, fordi jeg er på vej videre fra AaB. Det vigtigste for mig, er bare at fortsætte min udvikling og få scoret endnu flere mål.
- Jeg har det godt i AaB, og jeg har været i Aalborg hele mit liv. Så det er ikke fordi, jeg for alt i verden vil videre nu. Jeg har det rigtigt godt i AaB, og der vil jeg gerne blive i lang tid endnu, siger Kasper Kusk.
På fredag spiller det danske landshold en testkamp mod Norge. En kamp, som Kasper Kusk gerne vil have spilletid i.
-Jo, det kan jeg sagtens stå og argumentere for her. Men der er rigtigt mange gode spillere, og det er ikke kun en enkelt god kamp, der afgør, om man starter inde eller ej.
- Mange spillere står foran mig i køen, så det handler bare om at tage det skridt for skridt, siger Kasper Kusk.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker