AaB-cheftræner roser mandskabs kølighed efter chokstart
Martí Cifuentes har både ros og lidt ris til sit AaB-hold efter 3-2-sejren over Viborg FF. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB besejrede Viborg, selv om holdet kom bagud tidligt. Martí Cifuentes roser spillernes kølighed.
AaB sikrede en vigtig 3-2-sejr på udebane mod Viborg i Superligaens ottende spillerunde.
Opgøret bølgede undervejs frem og tilbage, men på trods af at have været bagud tidligt i opgøret fik AaB-mandskabet skudt tre point på kontoen.
Cheftræner for AaB, Martí Cifuentes, roste efter kampen især sit holds evne til at kæmpe sig tilbage i opgøret efter Viborg skød sig på 1-0 efter ti minutter.
- Det var en intens kamp. De kom fortjent foran tidligt i kampen, men vi forholdte os roligt. De var bedre end os i samlet 20 minutter, men vi viste stor kvalitet i de andre perioder af kampen.
Selv om Martí Cifuentes var glad for den vigtige udebanesejr, så var han ikke tilfreds med indstillingen, der ledte op til, at Viborg med ti minutter igen fik udlignet til 2-2.
- Jeg brød mig ikke om måden, vi spillede på efter 2-1-målet. Vi må ikke tro, at vi bare kan forsvare et resultat hjem i 30 minutter. Vi havde gode chancer for at spille offensivt og score flere mål, siger Cifuentes.
Kasper Kusk blev matchvinder for AaB, da han med en sen scoring til 3-2 sikrede de tre point. Midtbanespilleren henviser til, at AaB-holdet har marginalerne med sig i øjeblikket.
- Vi har egentlig godt styr på dem, men det er nok marginalerne, der tipper det vores vej. Viborg spiller fint og har mange chancer, men vi har fået samlet en stærk gruppe, og det gør forskellen i denne kamp, siger Kasper Kusk.
På trods af nederlaget, så var Viborgs cheftræner, Lars Friis, også godt tilfreds med den præstation, som hans mandskab leverede.
- Vi møder et formstærkt hold, og jeg synes, at vi har dem på hælene i store dele af kampen. Jeg synes, at vi har lidt større chancer end dem, så jeg synes egentlig, at vi gør mange ting rigtigt, siger Lars Friis.
Med sejren bringer AaB sig op på en foreløbig tredjeplads i Superligaen. Viborg ligger i øjeblikket nummer otte i stillingen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned